En tæt sammenhæng mellem klinik og forskning er afgørende for et hospital som Regions Hospitalet Hammel Neurocenter, og ifølge ledende overlæge og ph.d., Kåre Eg Severinsen står vi på langt mere stabil grund, når vi har data til at støtte os i til i kliniske og driftsrelaterede beslutninger.

Skal jeg have en tube resten af mit liv og kommer jeg til at kunne tale og spise igen? Det er nogle af de spørgsmål, patienter med en cuffet trakealtube kan have om fremtiden. En prognosemodel for fjernelse af tuben kan hjælpe klinikere med at svare på disse spørgsmål og samtidig målrette indsatsen i den enkelte patients forløb.

En cuffet trakealtube – et rør i halsen med en lille ballon på – sikrer frie luftveje og mindsker risikoen for at mundvand løber ned i lungerne på patienter med synke- og åndredrætsproblemer efter hjerneskade. Med tuben kan patienten ikke tale eller spise, og derfor fylder spørgsmål om, hvornår man bliver fri af tuben for både patienter og pårørende.

- Med en prognosemodel for, hvornår patienten kan forvente at få fjernet sin tube, i hånden, kan vi i klinikken tale med patienter og pårørende om, hvad deres udsigter er. For nogle patienter giver det mening at se modellen på papir og for andre kan modellen være med til at skabe grobund for samtaler, hvis patienten ikke kan undvære tuben på sigt, siger ledende ergoterapeut, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Mette Skjærbæk Svane og fortsætter:

- På sengeafsnit 5 anvender vi prognosemodellen for dekanyllering (fjernelse af trakealtuben) tidligt i forløbet til at understøtte patientens udvikling, og den giver os ud fra tidligere erfaringer med lignende patienter en god indikation for, hvor langt et afvænningsforløb den enkelte patient kan forvente.