Se nyhedsbrevet i browser
ViC Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering
30. november 2021
 

Klumme af videnscenterleder Lene Bastrup Jørgensen

 
Datadrevet neurorehabilitering – muligheder og udfordringer
 
Novembers nyhedsbrev omhandler muligheder og udfordringer ved at arbejde datadrevet i neurorehabilitering. På Regionshospitalet Hammel Neurocenter har de i flere år arbejdet målrettet på at understøtte og kvalificere den kliniske praksis med de data, som dagligt tastes ind, når der dokumenteres. I spidsen for denne udvikling har statistiker og ph.d. Asger Roer, professor Jørgen Feldbæk og centerledelsen stået.
 
At sætte organisationens egne behov og ønsker i centrum i brugen af datadrevet praksis. Det var en af pointerne i professor og medlem af Dataetisk Råd, Mikkel Flyverboms oplæg på en nyligt afholdt ledelseskonference. Netop det er grundtanken i den BI-cyklus model som Asger Roer har udviklet, og som er grundlag for den datadrevede neurorehabilitering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Modellen illustrerer, hvordan data fra klinikken dokumenteret i EPJ, samlet i BI-data varehuset, kommer tilbage til klinikken i form af eksempelvis støtteværktøjer som prognosemodeller. Modellen viser også det nødvendige lokale samarbejde mellem klinik og forskning i anvendelse af data fra elektronisk patientjournal.
 
Hør Asger fortælle om BI cyklus modellen i videoen nedenfor.  
 
 
I et tæt samarbejde mellem klinik og forskning på Regionshospitalet Hammel Neurocenter satses der som sagt på udvikling af prognosemodeller som støtteværktøjer til samarbejdet mellem klinikere, patient og pårørende. Som du kan læse i dette nyhedsbrev, er der allerede udviklet en prognosemodel for, hvornår patienter kan få fjernet deres trakealtube, og der er to andre prognosemodeller på vej. Den ene prognosemodel – som ph.d.-studerende Uwe Pommerich er projektleder på – kan du læse om i dette nyhedsbrev. Den anden prognosemodel har fokus på, hvornår patienter med dysfagi kan forventes at begynde at spise. Dette arbejde kan du læse mere om her, mens det også præsenteres på den kommende European Congres of Neurorehabilitation 2021 i Berlin. 
 
Arbejdet med datadrevet rehabilitering har alles interesse, og derfor har også BI-cyklus-arbejdet vakt andre afdelingers interesse. Eksempelvis undersøger Vestdansk Center for Neurorehabilitering i øjeblikket – i et mindre projekt, understøttet af midler fra Center for Sundhedsinnovation i Region Midt – hvad der skal til for at kunne etablere en lignende lokal datacyklus, som den Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejder med.
 
Der er naturligvis mange udfordringer ved datadrevet neurorehabilitering set i lyset af gældende dokumentationspraksis. Læs med, og bliv klogere på hvordan man kan arbejde med at optimere dataunderstøttet ernæringsindsats, som er et ufravigeligt krav i neurorehabilitering.
 
God læselyst! 
 
 
 

Vi skal støtte os til data i vores kliniske beslutninger

 

En tæt sammenhæng mellem klinik og forskning er afgørende for et hospital som Regions Hospitalet Hammel Neurocenter, og ifølge ledende overlæge og ph.d., Kåre Eg Severinsen står vi på langt mere stabil grund, når vi har data til at støtte os i til i kliniske og driftsrelaterede beslutninger.

- Jeg er på ingen måde religiøs, hvad angår data, og jeg sværger hverken til en streng datadrevet klinik eller datadrevet ledelse. Men der er ingen tvivl om, at vi kan bruge de mange data, vi indsamler til mere, end vi gør på nuværende tidspunkt – ikke mindst i en forsknings- og udviklingsrelateret sammenhæng, siger ph.d. og ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Kåre Eg Severinsen og fortsætter:
 
Det seriøse arbejde med data kommer til at ske på en eller anden måde i hele sundhedsvæsenet, og på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er vi godt på vej mod en mere rationel anvendelse af data. 
 
Forudsætningen for dette er et tæt samarbejde mellem klinik og forskning, eksempelvis til udvikling af prognosemodeller. 
 
Læs mere her
 

Data- og evidensbaseret prognosemodel er et brugbart værktøj i klinikken

 
 

Skal jeg have en tube resten af mit liv og kommer jeg til at kunne tale og spise igen? Det er nogle af de spørgsmål, patienter med en cuffet trakealtube kan have om fremtiden. En prognosemodel for fjernelse af tuben kan hjælpe klinikere med at svare på disse spørgsmål og samtidig målrette indsatsen i den enkelte patients forløb.

En cuffet trakealtube – et rør i halsen med en lille ballon på – sikrer frie luftveje og mindsker risikoen for at mundvand løber ned i lungerne på patienter med synke- og åndredrætsproblemer efter hjerneskade. Med tuben kan patienten ikke tale eller spise, og derfor fylder spørgsmål om, hvornår man bliver fri af tuben for både patienter og pårørende.

- Med en prognosemodel for, hvornår patienten kan forvente at få fjernet sin tube, i hånden, kan vi i klinikken tale med patienter og pårørende om, hvad deres udsigter er. For nogle patienter giver det mening at se modellen på papir og for andre kan modellen være med til at skabe grobund for samtaler, hvis patienten ikke kan undvære tuben på sigt, siger ledende ergoterapeut, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Mette Skjærbæk Svane og fortsætter:

- På sengeafsnit 5 anvender vi prognosemodellen for dekanyllering (fjernelse af trakealtuben) tidligt i forløbet til at understøtte patientens udvikling, og den giver os ud fra tidligere erfaringer med lignende patienter en god indikation for, hvor langt et afvænningsforløb den enkelte patient kan forvente.

Prognosemodellen er baseret på data fra andre patienters forløb i klinikken, der på udvalgte områder ligner den enkelte patient, og kan give en sandsynlighed for, hvornår patienten kan være dekanylleret.
 
Se med i videoen nedenfor og bliv klogere på, hvordan modellen har løftet kvalitet i klinikken. 
 
 
Læs mere her
 

Ph.d.-projekt: Digitalt statistisk beslutningsstøtteredskab skal forudsige borgerens kliniske prognose og optimere rehabilitering efter erhvervet hjerneskade

 
Pommerich, U.M., Pedersen, A.R., Stubbs, P.W., Feldbæk Nielsen, J.
Forskningsenheden, Regionshospital Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering
Discipline of Physiotherapy, Graduate School of Health, University of Technology Sydney

Et nyt ph.d.-projekt The Health Data Cycle – Prognosis of Functional Independence after Acquired Brain Injury skal udvikle et digitalt statistisk beslutningsstøtteredskab, som kan forudsige borgerens niveau af selvstændighed efter hjerneskaderehabilitering. Formålet er at optimere rehabilitering efter erhvervet hjerneskade igennem en cirkulær anvendelse af eksisterende sundhedsdata.

- Selvstændighed hænger tæt sammen med livskvalitet og samfundsdeltagelse og det er et vigtigt mål under rehabilitering. Men målet om selvstændighed kan blive udfordret af, at sundhedsvæsenet står overfor færre ressourcer og flere patienter, siger ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Uwe Pommerich og fortsætter:
 
- Med en værdibaseret tilgang ønsker vi med dette projekt at udvikle en evidensbaseret klinisk prognose, som kan danne grundlag for en systematisk støtte i planlægningen af både meningsfulde og omkostningseffektive rehabiliteringsforløb med fokus på den enkelte borgers behov og rehabiliteringspotentiale.
 
Til prognoseforskningen anvendes eksisterende sundhedsdata, som rutinemæssigt indsamles på alle indlagte borgere.
 
På internationalt niveau findes der allerede få prognoseredskaber til borgere i rehabilitering efter erhvervet hjerneskade, men anvendeligheden af disse er begrænset i dansk kontekst. De fleste redskaber er udviklet til behandlere og patient-administrationen med henblik på om rehabilitering kan give mening og anvender derfor oftest udfald såsom "død eller levende" efter x antal måneder. De studier, der anvender meningsfulde udfald for borgere, der allerede er i rehabilitering, såsom selvstændighed, er desværre ikke valideret.

Projektet er støttet af Helsefonden og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Projektets første studie med titlenMultivariable prognostic models for functional independence at discharge from post-acute inpatient rehabilitation following acquired brain injury- a systematic review præsenteres på European Congress of NeuroRehabilitation 2021. 
Link til konferencen, hvor projektet præsenteres
 

Datadrevet kvalitetsudvikling af ernæringsindsatser – fordele og udfordringer

 
Simon Svanborg Kjeldsen, Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt og Lena Aadal

Relevante, valide og systematisk indsamlede data er kernen i datadrevet kvalitetsudvikling, men inden for ernæring er de data, der indsamles, ofte dokumenteret på forskellige måder i EPJ, hvilket gør det vanskeligt at få et samlet overblik over indsatser og ikke mindst resultater.
 
Ernæringsindsatser er ufravigelige i rehabilitering, hvor underernæring, vægttab og ændret vævssammensætning er forbundet med øget dødelighed, flere komplikationer, længere indlæggelse samt et reduceret funktionelt niveau ved udskrivelsen.
 
Ernæringsindsatser er komplekse og involverer således flere faggrupper, kultur og patientpræferencer ligesom interventionerne omfatter anbefalet indtag af energi og protein, varierende tilbud af kostformer, strategier til sikker spisning, spisemiljø og måltidet som deltagelse i sociale fællesskaber.
 
Ernæringsindsatser er individuelt formet af patienternes præferencer, kultur og tilstand. Derfor er fritekst særdeles værdifuld som data i forhold til kontinuitet, patientcentrering og patientens subjektive oplevelse. Udfordringen er, at den slags dokumentation ikke giver samme adgang til datatræk. 
 
Læs hele indlægget her
 
 

Kommende arrangementer