Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

C2C CC-projektet nærmer sig sin afslutning... Hvad så nu?

 
Mere end 6 års arbejde er ved at nå vejs ende, når Coast to Coast Climate Challenge projektet slutter den 31. december 2022. Fra Sekretariatets side skal lyde en kæmpe kæmpe tak for 6 gode- og lærerige år. 
C2C CC har formået at gøre en forskel indenfor klimatilpasning, har alle 31 partnere fra start med i mål og har brugt alle pengene. Det kalder vi en succes, og den er kun lykkedes på grund af det store engagement, der har været fra partnerskabet. Så tusind tusind tak. 
 
Men er vi så færdige nu? Nej, på ingen måde. Vi har allerede en masse spændende i støbeskeen. Foruden andre  EU-projekter, som er udsprunget fra C2C CC, er arbejdet for et nyt LIFE SIP-projekt allerede gået i gang. Og denne gang, gør vi det endnu større! Det nye projekt bliver nemlig nationalt, og med et ønskeligt støttebeløb på 20-30 mio. EUR  
 
Der er dermed meget godt i vente, og vi kan slet ikke vente på at tage arbejdshandskerne på, og komme i gang. 
 
Så dette er ikke et farvel, men et på glædeligt gensyn. 
 
Med venlige julehilsner 
C2C CC-sekretariatet 
 
C2C CC-partnerskabsbillede fra Bruxelles
 

Der er noget at glæde sig til...

 
... Vi er nemlig i fuld gang med færdiggørelsen af den Fælles strategi. Lige nu bliver de sidste tilrettelser og justeringer lavet, så det varer ikke længe før du kan læse resultatet af flere års arbejde. 
 
Lige ledes er vi i Sekretariatet også ved at lægge sidste hånd på lægmandsrapporten. Alle delprojekter og resultater fra Coast to Coast Climate Challenge vil blive præsenteret, og forhåbentlig kunne give inspiration til andre nye projekter m.m. 
 
De færdige publikaitoner vil blive offentliggjort på C2C CCs hjemmeside inden længe. Linket til hjemmesiden finder du HER 
 
C2C CCs hjemmeside vil være tilgængelig for de næste fem år, så det vil stadig være muligt at tilgå hjemmesidens informationer efter projektets afslutning d.31. december 2022. Vi kan dog ikke, fra Sekretariatets side, garantere at siden bliver opdateret. 
 
Fælles strategi og lægmandsrapport
 

Done. What's Next? -kunstværk

 
Deltagere ved netværksmiddagen til C2C CCs konfernece Done. What's Next? fik til opgave at kreere et kunstværk i samarbejde med kunstner Susanne Ahrenkiel. Nu er kunsværket blevet sat sammen, og vi har fået lavet en plakat. 
 
Hver deltager fik en lille kvadrat, som skulle males med naturlige farver; orange fra gurgemeje, grøn fra persille m.fl. De forskellige mosaikker er efterfølgende blevet sat sammen og kommet i glas og ramme. Indlejret i kunstværket ligger principperne for klimatilpasning, som er blevet udarbejdet i forbindelse med C2C CC; Nemlig, at klimatilpasning bør være; Dynamisk, Naturbaseret, Helhedsorienteret, samfundsøkonomisk og gennem tværkgående samarbejder. 
 
Sekretariatet vil arbejde på at få plakater af kunstværket distribueret ud til partnerskabet og andre interesseret. Du er også velkommen til at kontakte Sekretariatet via: coast.to.coast@ru.rm.dk, for at høre mere. 
 
Kunstværk, lavet af deltagere ved Done. What's Next konferencen og kunstner Susanne Ahrenkiel
 

Har du fået hørt vores podcast 'Vandet og varmen kommer'?

 
Har du endnu ikke hørt vores lille podcast-serie 'vandet og varmen kommer', så er her et godt forslag til, hvad du blandt andet kan få din juleferie til at gå med. 
 
I forbindelse med C2C CCs afslutningskonference tilbage i september, lavede Region Midtjyllands journalister podcasten 'Vandet og varmen kommer'
I podcasten kan du blandt andet høre; Direktør for bl.a. miljø og bæredygtighed hos NIRAS- Tom Heron snakke om klima som megatrend, og hvilke greb, vi bør bruge i Danmark og verden, for at løse udfordringerne. I andet afsnit kan du lytte til Dorthe Selmer, projektleder på C2C CC, gøre status over mere end seks års arbejde med klimatilpasning. Og i trejde afsnit gæster Professor Günter Langergraber studiet til en snak om kampen om vandet i fremtiden, og en drøftelse af, hvordan vi kan bruge behandlet spilde- og regnvand som en ressource.  

Podcastserien "Vandet og varmen kommer" finder du, der hvor du lytter podcasts eller via linket HER
 
Podcasten vandet og varmen kommer
 

Nyhedsbrevet lever videre

 
Selvom Coast to Coast Climate Challenge projektet slutter d.31. december 2022, stopper vi ikke med at sende nyhedsbrev ud.
Der sker fortsat masser af spændende ting i Team Klima og Vand i Region Midtjylland, som vi gerne vil dele med jer. 
 
Så fortvivl ej! Der vil nyhedsbrevet forsat blive sendt nyhedsbrev ud i tiden fremover. 
 
Vi opfordrer også alle partnere og læsere af nyhedsbrevet til at bidrage med historier til nyhedsbrevet. Så har du en historie du gerne vil dele, kan den sendes til vores mail: coast.to.coast@ru.rm.dk
 
Nyhedsbrev med spørgsmålstegn
 

C2C CC-sekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. På gensyn i 2023

C2C CC sekretariatet - glædelig jul og godt nytår