Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
30/03/23 PsykInfo Midt nyhedsmail | Nr. 33
 
Tak fordi du læser med.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • PsykInfo Talk - medicin i psykiatrien del 2
  • Nyuddannede ambassadører
  • Temaaftener i april & maj
  • Fuldt hus til film- og debataften i Skjern
  • Politisamarbejde søsat
  • Nyheder fra vores sociale medier
 
 
 

PsykInfo Talk - Medicin i psykiatrien - del 2

 
Psykinfo Talk er en af de mange oplysningsindsatser, PsykInfo Midt arbejder med for at fremme afstigmatisering og øge viden om psykisk sygdom.

Er der for meget medicin i psykiatrien?
Det spørger konsulent fra PsykInfo Midt, Jesper Dessau bla. om i anden del af mini-serien om temaet Medicin i psykiatrien. I afsnittet møder du Farahna Harees, Cheflæge for Afd. for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital og Lise-Lotte Vejen-Jensen, Ambassadør i En Af Os.

- Kombi'en er det gode liv for mig.

Lise-Lotte har været patient i psykiatrien gennem mange år. Hun er ikke modstander af medicin, men er glad for, at der også findes andet behandling.

Medicinen mod angst har haft stor betydning for Lise-Lotte, som i dag stort set er symptomfri. Men det er ikke kun medicinen, der gør den daglige forskel for et godt liv med diagnoser. Det er i lige så høj grad relationer, tillid og rammerne omkring, der har betydning for en velfungerende dagligdag: Ro i hjemmet, nedsat arbejdstid, strikketøjet, kaffe og mindfulnesmusik er med til at skabe de gode rammer for Lise-Lotte.

Overlæge Farahna Harees påpeger vigtigheden af en god udredning, hvor det bliver tydeligt, hvad man fejler, så den rette behandling kan sættes i gang. Terapi kræver ofte noget overskud af patienten, og dér kan medicinen være med til at dæmpe f.eks. angst og depression, så man har energi til at indgå i terapien - og der er en række terapeutiske tilbud ud over medicinen.

Se hele Talk'en (30 min.) og hør mere i informationsvideoen om Medicin i psykiatrien.
Se eller gense første del
 
 
 
Nye En Af Os-ambassadører
 

27 nye Ambassadører


Ja, du læste rigtigt. 27!
Aldrig før har vi uddannet SÅ mange En Af Os-ambassadører på én gang.

Hele 27 kandidater har her i marts været samlet for at blive uddannet som En Af Os-ambassadører. Der var spænding og forventninger hele vejen rundt, da et stort hold ambassadører mødte hinanden til nogle intensive uddannelsesdage. På uddannelsen bliver ambassadørerne klædt på med et hav af informationer og værktøjer i kommunikation, planlægning og formidling af egne fortællinger.

Det kan være sårbart at stille sig op og fortælle. Men at dele fortællingen med andre er med til at skabe glæde og håb, men også forbedringer i den måde personer med psykiatriske diagnoser bliver mødt på. På uddannelsen er det vigtigt at finde ind til sin egen fortælling og form, for alle personer og historier er unikke.

De personlige perspektiver er grundlæggende for arbejdet uanset hvor ambassadørerne kommer hen. Derfor er arbejdet tænkt ind i mange forskellige sammenhænge. På eksempelvis sygeplejerske-, pædagog- og psykomotorik-uddannelsen skal ambassadørerne være med til at give de studerende indsigt i, hvor vigtigt mødet med mennesker er, ved at fortælle om mødet med patienten eller måske den sårbare studerende.

Afslutningsvis får alle ambassadører et diplom og fremfører oplæg. Det har været en stor oplevelse, og rørende både at give oplæg og at høre andres.

Nu er de klar til at tage hul på en lang række opgaver inden sommer.
Tag godt imod dem.
 
 
 
Temaaftener for april og maj 2023
 

Kom med til temaaften i foråret


Se programet og køb billetter på hjemmesiden for psykiatrien.

På en temafaten møder du som regel én eller flere ambassadører fra organisationen "EN AF OS". Ambassadørerne fortæller personlige beretninger om det at have en psykisk sygdom helt inde på livet. Du kan også høre fagpersoner fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.

Temaaftenerne sætter fokus på emner inden for psykiske diagnoser, og er for alle, der har en interesse i at blive klogere på livet med psykisk sygdom.

Køb billetter
 
 
 
 
Temaaften i Skjern med champagne
 

Fuldt hus i Skjern


Den 13. marts var der stuvende fyldt på Rosengården i Skjern, da 70 deltagere mødte op til film- og temaaften om livet med psykisk sygdom set fra tre forskellige personperspektiver.

De tre film med forskellige fortællinger har været på turné i hele regionen - en turné med afbrydelser pga. covid. Så den længe ventede afslutning blev således fejret med både et fuldt hus, rød løber og champagne i glassene. 

Sofie, Anne og Sara fortalte hver især om livet med angst, om at være pårørende, og om hvordan livet er i overgangen fra syg til rask. De blev mødt af et spørgelystent, deltagende og lyttende publikum, der var glade for at få de rørende fortællinger, åbenheden og sårbarheden. 

Der skal lyde et kæmpe tak til Rotary Distrikt 1450 for den flotte donation. Distriktsguvenøren, Thomas Korsgaard, indledte aftenen med en velkomsttale med fokus på vigtigheden af at sætte mental sundhed på dagsorden og fortsat at arbejde med afstigmatiseringen.

Se eller gense filmene:
Anne fortæller om hvordan svær psykisk sygdom opleves af pårørende
Danni fortæller om livet med angst
Sara tager os med i overgangen fra syg til rask

 
 
Politiet samarbejder med psykiatrien
 

Politi og Psykiatri i nyt samarbejde


Mødet mellem en person med psykisk sygdom og politiet kan ofte være problematisk – og det skal der løses op for. For hvordan håndterer man psykisk sårbare personer i politiet?

PsykInfo Midt har holdt møder med alle tre politikredse i regionen og holdt oplæg for 50 ledere i Østjyllands politi. Oplægene og samarbejdet har særligt fokus på, hvordan man klæder politiet bedst muligt på og giver dem redskaber til at møde den psykisk sårbare på en anderledes måde.

Ambassadører med tidligere erfaringer fra mødet med politiet delte deres historier for Østjyllands politi. Fortællingerne har gjort stort indtryk på de 50 ledere, og vigtigheden af at få mere viden og flere redskaber i spil, er der nu kommet meget mere opmærksomhed på.

Samarbejdet er kommet godt fra start, og PsykInfo Midts konsulenter og ambassadører ser frem til mere samarbejde og videndeling med politiet.
 
 
 
Nyheder fra facebook- og instagramprofilerne

MØD EN MEDARBEJDER

 
præsentation af medarbejdere i psykiatrien
 
Alle sammen arbejder vi for bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser. Men vi gør det på helt forskellige måder.
 
Se opslaget her
 

MÆND I GRUPPETERAPI

 
Palle til gruppeterapi
 
Palle er en af vores modige ambassadører. Hør hans erfaringer med at starte i gruppeterapi, og hvordan det hurtigt viste sig at blive et værdifuldt netværk.
 
Se opslaget her
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til YouTube-profil  
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter