Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Stort komplementært projekt ansøgt

Den 23. november 2021 er indsendt ansøgning til Erhvervsstyrelsen til et projekt om etabering af et midtjysk erhvervsfyrtårn for vandteknologiske løsninger. 
Baggrunden for ansøgningen er kort fortalt, at Klimatorium og Water Valley Denmark af Vækstteam Midtjylland er udpeget til foregangsregion inden for vandteknologi. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udsendte et call primo oktober med rammerne for ansøgningen, så der var kort tid til at skabe projektet. Samtidigt er udpeget yderligere syv foregangsregioner landet over. Det er sket i Anbefalingerne fra de regionale vækstteams.
 
De to udpegede parter i Midtjylland inviterede et bredt konsortium til at skabe projektet. Korsortiet omfatter Klimatorium, Lemvig Kommune, Lemvig Vand A/S, Water Valley Denmark, Aarhus Kommune, Aarhus Vand A/S, Aarhus Universitet, VIA University College, CLEAN og Region Midtjylland. Konsortiet bakker op om den fælles vision, at Midtjylland bliver foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger og derved fremmer den grønne omstilling lokalt og globalt.
 
Ansøgningen er sammensat af ialt 35 delprojekter, hvoraf mange er direkte udløbere af C2C CC, hvorfor erhvervsfyrtårnet må betegnes som et komplementært projekt til C2C CC. Rigtig mange partnere i C2C CC er også partnere i dette projekt, og flere kan komme til.
 
I ansøgningen er det samlede budget knap 135 mio. kr, fordelt med ca. 115 mio. kr. under Regionalfonden og ca. 20 mio. kr. under Socialfonden. For tiden behandles ansøgningen. Projektet forventes at starte 1. januar 2022 og skal være afsluttet inden 31. juni 2023.
 
 
 

Nu igangsættes arbejdet med lægmandsrapport for C2C CC

Partnerskabet har besluttet at nedsætte en redaktionsgruppe for lægmandsrapporten.  Redaktionsgruppen består af Mia Rex fra Randers Kommune, Lis Ravn Sørensen fra Lemvig Kommune, Helle Blæsbjerg fra Horsens Kommune, Per Nørmark fra Hedensted Kommune og Dorthe Selmer fra Sekretariatet.
 
Opgaven har netop været i udbud, og redaktionsgruppen står lige nu med den spændende opgave at vælge blandt de indkomne tilbud.
 
Det planlægges, at lægmandsrapporten skal være klar til IWA konferencen, som afholdes i Bellacenter i september måned. Rapporten planlægges at skulle indeholde en generel del omfattende det samlede projekt og opslag for hver af de 24 delprojekter. Alle delprojektledere vil blive bedt om at levere tekst, som efterfølgende bearbejdes journalistisk, så vi får et ensartet sprog. Der tilknyttes yderligere grafiker, så rapporten får et helt professionelt udseende. Redaktionsgruppen orienterer nærmere, når vi ved mere.
 
Det er et krav fra bevillingsgiver i EU, CINEA, at der skal udarbejdes en lægmandsrapport. Vi bestræber os på at få lavet en rapport, som alle i partnerskabet vil være stolte af at uddele og læse i efterfølgende.
 
 
 

Frist for abstracts til IWA ved årets udgang

Det er sekretariatets forhåbning, at rigtig mange af delprojekterne eller partnerne i C2C CC vil indsende abstracts til præsentationer, workshops eller posters til konferencen. Det er nu de skal laves, da der er frist 31. december 2021.
 
Du er velkommen til at kontakte sekratariatet, hvis du har lyst til sparring eller evt. ønsker vores deltagelse. Det er primært Anja Wejs, der sidder med den opgave. Anja kan kontaktes på mail anjwej@rm.dk eller telefon 2888 5720.
 
Læs mere her.
 
 
 
 

Har du noget at fortælle læserne af nyhedsbrevet?

Tag endelig kontakt til sekretariatet, når du har noget på hjerte. Send direkte til Dorthe Selmer på dorsel@rm.dk eller til funktionspostkassen coast.to.coast@ru.rm.dk.
 
Alle ønskes en dejlig weekend.