 |
|
 |
|
|
 |
Klumme af videnscenterleder Lene Bastrup Jørgensen
|
 |
|
Hvad med patienterne – hvornår og hvordan kommer deres viden og erfaring i spil?
Dette var en af kommentarerne fra en læser af ViC's første nyhedsbrev, som blev udsendt i marts 2021. Det er et relevant spørgsmål, som er stillet igennem mange år, og som stadig peger på et behov for at sundhedsvæsenet kan blive endnu bedre til den måske vigtigste disciplin af dem alle – patientinddragelse.
Men "i spil" kan betyde mange ting. Det kan eksempelvis betyde inddragelse af ramte borgere i udvikling af praksis, patienters og sundhedsprofessionelles kompetenceudvikling eller udvikling af ny viden igennem forskning. Et område som landets rehabiliteringspraksisser har mere og mere fokus på. Mest grundlæggende og væsentlig er inddragelsen af den ramte borgers viden og erfaring i deres egen rehabilitering, som selve grundlaget og forudsætning for en succesfuld rehabilitering. Som Rita Andersen, psykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter udtrykker, kræver det en særlig bevidsthed om at finde balancen mellem ekspertarbejdet og menneskearbejdet:
- "Menneskeperspektivet" er drevet af nogle helt andre komplicerede eksistentielle og følelsesmæssige faktorer end det faglige perspektiv. Det kræver stor ydmyghed og nysgerrighed fra de professionelle at blive i stand til at arbejde med respekt for den enkelte patients autonomi, integritet og værdighed – og hermed fastholde, at det er patientens og de pårørendes perspektiv, der skal være retningsgivende for al rehabilitering, siger Rita Andersen og fortsætter:
- Vi må derfor lægge ekspertrollen lidt på hylden – og mere se os som en "fødselshjælper" og danne "armkrog" med patienternes og de pårørendes proces, som kan tage helt andre retninger og omveje, end den mere lineære progression, som de professionelle kunne drømme om.
Netop dette, arbejdes der målrettet på i neurorehabilitering i Danmark. I ViC vil vi gøre vores til at sætte fokus på og formidle behovet for tilstadighed at arbejde med en systematisk inddragelse af viden og erfaring fra de mennesker, som er ramt af neurologisk sygdom eller skade. Indlæggene i nyhedsbrevet er et udtryk for samme ambition.
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Inspiratorisk muskeltræning kan hjælpe patienter med rygmarvsskade og nedsat lungefunktion
|
 |
Patienter med neurologiske skader har ofte også nedsat lungefunktion enten på grund af selve skaden eller længere tids immobilitet. Nedsat lungefunktion kan medføre nedsat fysisk udholdenhed, nedsat hostekraft, åndenød ved tale og generelt nedsat livskvalitet.
Inspiratorisk muskeltræning (IMT) er en træningsform, der kan øge den inspiratoriske muskelkraft og det generelle funktionsniveau hos personer med nedsat lungefunktion.
I Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har terapien i flere år brugt IMT til patienter med nedsat lungefunktion. Træningen foregår ved, at patienterne laver inspirationstræning med modstand ved hjælp af en modstandsfløjte.
Terapien i VCR har netop undersøgt effekten af IMT ved at kigge på data fra 31 patienter, der har haft et IMT forløb i centret. Resultaterne viste en væsentlig fremgang i inspirationskraft. VCR ser derfor IMT som et vigtigt element i rehabiliteringen af patienter med rygmarvsskade, som samtidig har nedsat lungefunktion.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
TeleFisk - et redskab mod et meningsfuldt hverdagsliv
|
 |
|
Hvert år rammes cirka 3000 mennesker i Danmark af afasi (sproglige vanskeligheder) som følge af erhvervet hjerneskade. Disse mennesker oplever kommunikative begrænsninger, som gør det svært at tage del i hverdagsaktiviteter, have samspil med venner og familie og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor er genoptræning af sprog, tale og andre kommunikative færdigheder afgørende for, at disse mennesker kan få en god livskvalitet – og her kommer TeleFisk ind i billedet. TeleFisk er en digitaliseret version af et fysisk kortspil med illustrationer af genstande og handlinger, som har været anvendt i mange år til træning af verbalt sprog.
Aktuelt afprøves en prototype af TeleFisk, som er udviklet i et samarbejde med virksomheden Ahoot Media, af patienter og logopæder. Det foregår på den måde, at patienterne deltager i 45-60 minutters træning i samarbejde med logopæd på en computer eller tablet. På sigt er det planen, at man skal kunne bruge Telefisk fra sit eget hjem i forbindelse med hjemmerehabilitering, mens der også tænkes i gruppetræning på tværs af Regionshospitalet Hammel Neurocenters matrikler i Lemvig, Skive og Hammel samt samarbejde med de kommunale logopædiske tilbud.
Projektet skal være med til at give borgere med afasi et mere bæredygtigt, sammenhængende og effektivt forløb, så der skabes grundlag for et mere meningsfuldt hverdagsliv med større samfundsdeltagelse og øget livskvalitet for deltagerne. Afprøvningen og videreudviklingen af TeleFisk vil styrke grundlaget for at kunne tilbyde evidensbaseret logopædisk træning på en web-baseret og dermed matrikelløs platform. Dette vil fremadrettet kunne give væsentligt bedre forudsætninger for den logopædiske rehabilitering.
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Samspil mellem forskning og klinik løfter kvaliteten
|
 |
Et fokuseret samspil med afsæt i en klinisk relevant problemstilling, har skabt en prædiktionsmodel for, hvornår indlagte patienter kan forvente at komme af med en cuffet trakealtube. Modellen har løftet kvalitet i klinikken og tilblivelsen har sit klare udspring i samspillet mellem forskning og klinik og med kompetenceløft for øje.
Se med i videoen nedenfor!
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Patientens foretrukne musik synes at kunne dæmpe agiteret adfærd
|
 |
|
En patient med en nyligt erhvervet svær hjerneskade er urolig. Han løfter dynen af, piller ved det medicinske udstyr, prøver at vende sig og forsøger at rejse sig. Han falder et øjeblik til ro, men efter kort tid er uroen tilbage. Han er forvirret, hans hukommelse er nedsat og han har svært ved at kommunikere. Han kan ikke forstå, hvad der er sket, hvor han er, hvem fagpersonerne omkring ham er, eller hvad de gerne vil have ham til at gøre.
Ovenstående beskriver en patient i agiteret tilstand, der ofte optræder i forløbet efter en svær traumatisk hjerneskade. Agitation karakteriseres af varierende grader af adfærdsmæssige ændringer som motorisk uro, tab af hæmning, aggression, impulsivitet og følelsesmæssig labilitet. Samtidig påvirker agiteret adfærd evnen til at medvirke i rehabiliterende indsatser, forlænger hospitalsindlæggelsen og reducerer udbyttet af rehabilitering.
Det fik personalet på Tidlig Klinik/Sengeafsnit 5 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter til at foreslå en systematisk testning af musik til at reducere agiteret adfærd, hvorefter et studie blev planlagt i samarbejde mellem klinikere og forskere.
- Man har tidligere haft positive erfaringer med at bruge musik på den måde, fortæller forskningsansvarlig sygeplejerske Lena Aadal.
Derfor blev der i et tæt samarbejde mellem patientens pårørende, en musikterapeut og det professionelle rehabiliteringsteam, lavet en playliste med 5 minutters musiknumre, som personen foretrak forud for hjerneskaden. Undersøgelsen viste, at afspilningen af den udvalgte musik synes at dæmpe intensiteten af agitation.
- Vi konstaterede også, at patienten under og umiddelbart efter musiklytningen bedre kunne genkende og deltage i rehabiliterende aktiveret med bedre forståelse, opmærksomhed og nærvær, fortæller Lena Aadal, der vurderer, lytning til udvalgt musik kan bruges som supplement til øvrige tiltag for at reducere agitation.
For yderligere information kan Lena Aadal kontaktes på lena.aadal@midt.rm.dk.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Træningsophold efter LION-operation har givet gode personer med rygmarvsskade ny motivation
|
 |
|
I 2017 startede Vestdansk Center for Rygmarvsskade LION-projektet med det formål at undersøge effekten af en nyudviklet kikkertbaseret kirurgisk behandling på muskelaktivitet og bevægelse hos personer med komplet rygmarvsskade. Projektet har givet utroligt positive tilbagemeldinger, og opholdet har givet deltagerne fornyet motivation til at benytte LION i deres hverdag.
I forbindelse med projektet fik deltagerne indopereret en IPG-stimulator og elektroder (LION – Laparoscopic Implantation of Neuroprosthesis), der ved hjælp af en fjernbetjening stimulerer de store nerver i benene for at skabe muskelaktivitet og bevægelse.
|
De seneste fem måneder har 11 deltagere, der har gennemgået en LION operation, været indlagt til et kort og intenst træningsophold i 2-5 dage. Fokus har været at optimere brugen af stimulationen, så denne inddrages i patientens hverdag.
Under træningsopholdet er der blevet videreudviklet på funktionsrettede programmer, der er tilrettelagt ud fra patientens ønsker. Flere ønskede blandt andet at arbejde med at opnå stand- og gangfunktion, mens andre ønskede at dæmpe spasticitet.
Projektet er foretaget af Krystian Figlewski MD, Ph.d., Jørgen Vibjerg, Fysioterapeut og Anette Bach Jønsson, Fysioterapeut, MSc, Ph.d. stud. Herudover har patientens fysioterapeut deltaget, mens der også har været et godt samarbejde med Lene Lilleskov fra Boston Scientific, som er firmaet bag de indopererede stimulatorer.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Nyt håb til mennesker med langvarige symptomer efter hjernerystelse
|
 |
|
Hjernerystelse er den mest almindelige hovedskade i Danmark. Nu har en bevilling fra Sygeforsikringen Danmark gjort det muligt for en større forskergruppe at gennemføre et stort forskningsprojekt om, hvordan vi kan mindske langvarige gener efter en hjernerystelse og hvad vi kan gøre, for at hjælpe så mange af de ramte som muligt tilbage til et godt hverdagsliv.
Hvert år har omkring 25.000 danskere kontakt til skadestuen på grund af en hjernerystelse, men det samlede antal anslås at være endnu højere, da mange først senere i forløbet opsøger egen læge eller kommer i kontakt med sygedagpenge-systemet, fordi de stadig flere måneder efter hjernerystelsen har gener, der påvirker deres hverdag.
|
De fleste kommer sig heldigvis spontant efter en hjernerystelse, men nyere studier finder, at op til 40% stadigt oplever følgevirkninger et år efter. Kroniske følger efter hjernerystelse kan blandt andet være hovedpine, kognitive udfordringer, svimmelhed, søvnløshed og træthed. Følgevirkningerne, som kan medføre stress, angst og depression, forringer den ramtes livskvalitet samt uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning, mens de også kan ende i øget forbrug af velfærds- og sundhedsydelser. Der er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at hjælpe borgere ramt af langvarige gener efter en hjernerystelse.
|
|
For første gang i Danmark, vil forskerne i dette projekt, undersøge om et nyt interventionsprogram; træningsforløbet GAIN (GAIN - Get Going After Concussion) kan fungere i en kommunal virkelighed. Forskergruppen bag projektet har påvist evidens af træningsforløbet målrettet unge og voksne udført i hospitals regi i mindre målestok, og det er et godt grundlag for at afprøve GAIN i kommunalt regi - tættere på de ramtes levede liv - og på en bredere aldersgruppe.
Projektet gik i gang d. 1. maj ved Forskningsenheden på Hammel Neurocenter, og vil blandt andet evaluere på de medvirkendes symptomer, deltagelse i daglige aktiviteter, livskvalitet, sygemeldinger samt arbejdsmarkeds- og uddannelsestilknytning i op til tre år efter deres hjernerystelse.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Kommende arrangementer
|
 |
|
Ph.d.-forsvar:
Kan vi blive bedre til at forudsige den fremtidige funktion og brug af arm og hånd hos borgere med nedsat kraft i arm og hånd efter en blodprop eller en hjerneblødning? Det har Camilla Biering Lundquist undersøgt i sit ph.d.-projekt "Prediction of upper limb function and daily use after stroke".
|
|
|
|
 |
|
|