Thomas Maribo, som er professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og forskningsleder ved DEFACTUM, Region Midtjylland, ved en helt masse om sektorovergange i rehabilitering i Danmark. Selvom, det er svært at skabe evidens på området, giver han nu 7 bud på, hvad der er vigtigt at have for øje, når man taler om tværsektorielle overgange i rehabilitering.

Dokumentation og udveksling af viden på tværs af fag og sektorer i neurorehabiliterings-indsatsen er en forudsætning for en målrettet, personcentreret indsats af høj faglig kvalitet, der af borgere, deres pårørende og fagprofessionelle opleves som sammenhængende forløb.

Det nationale projekt "Den Gode Genoptræningsplan" (GGOP), der blev afsluttet i 2020, fylder stadig i landskabet hos de mange fagprofessionelle, der arbejder inden for hjerneskadeområdet. Og der er endnu et stykke vej til bedre kvalitet i praksis omkring genoptræningsplanen, hvis man spørger daværende projekts nationale projektleder Karin Spangsberg. Her et kort genbesøg af GGOP-projektet og dens ambitioner, hvor udfra Karin Spangsberg kommer med 3 gode råd.

De seneste tre år har der været gang i udviklingen af et tværsektorielt flowchart, som skal målrette kommunikationen og gøre arbejdsgangen bedre mellem hospital og kommuner. Det skal være med til at skabe tryggere og mere forudsigelige patientforløb. Initiativet, som er blevet til mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og de 19 kommuner i Region Midtjylland, har nu nået implementeringsfasen, og der er mange positive tilbagemeldinger på at tage flowchartet i brug.

Neurolog Thomas Platz startede dagen ud med at give engageret et overblik over evidensen inden for neurorehabilitering. Efter præsenterede Iris Brunner, Lars Evald og Helene Honoré, hvordan man kan arbejde med implementering af evidensen. Det var flotte og kliniknære indlæg, der alle endnu en gang understregede vigtigheden af at finde den rette rehabiliteringsmetode til den rette patient med den rette intensitet på det rette tidspunkt. Det er i sagens natur en kompleks, men mulig opgave.  

 

I eftermiddagens første oplæg kastede Thomas Maribo lys på vigtigheden af personcentreret rehabilitering, men nu ud fra den nyligt udgivet Hvidbogs mere generelle forståelse. Det gav et utroligt spændende indblik i Hvidbogens konsensussøgende forståelse af rehabilitering med anbefalingen om, at den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering.  

 

Thomas Maribos oplæg blev startskuddet til det, der blev en meget engageret paneldebat om personcentreret rehabilitering på tværs af sektorer mellem Thomas Maribo, Helle Dybkjær, Anne-Britt Roesen og Søren Bechmann som pårørende repræsentant. Sørens Bechmanns erfaringer mindede os alle om, hvor vigtig den rette kommunikation er på det rette niveau og til rette tid. Paneldebatten blev styret af Niels Svaneborg.  

 

Grafisk facilitator Frank Høedt sluttede dagen af med en humoristisk opsummering af paneldebatten.  

 

Årsmødet var planlagt i et samarbejde mellem DSNR og de to videnscentre fra Øst og Vest og blev sikkert og professionelt modereret ved Anne Norup, leder af Videnscenter for Neurorehabilitering i Øst og Niels Svaneborg.   

Den nyligt udgivet bog "Personcentreret Neurorehabilitering – Viden og praksis" sigter efter at bidrage til den personcentrerede tænkning inden for neurorehabilitering ud fra den nyeste forskning og en viden, der forankres i praksis. Bogen vil være med til at udvikle begreber inden for personcentreret neurorehabilitering og skitsere neurorehabilitering i dag. Forfatterne anskuer rehabiliteringsbegrebet ud fra en problemløsningsproces og en lærings- og mestringsproces – hele tiden med udgangspunkt i teori og forskning, men med konkrete eksempler og cases fra klinisk praksis.  

 

- Personcentreret rehabilitering i tværprofessionelle og tværsektorielle forløb

- Hjernens plasticitet som grundlag for rehabilitering

- Målsætning som en samarbejdsproces

- Tværprofessionelle teams, modeller og koncepter

- Behovsvurdering – tidlig rehabilitering, vågenhed og deltagelse

- Intervention – tidlig rehabilitering, vågenhed og deltagelse

- Behovsvurdering – ansigt, mund, svælg samt spise og drikke

- Interventioner – ansigt, mund, svælg samt spise og drikke

- Behovsvurdering – motorisk niveau og bevægelsesanalyse

- Interventioner – træning og motoriske færdigheder

- Behovsvurdering – aktivitet og deltagelse

- Interventioner – meningsfulde aktiviteter i hverdagslivet

- Kommunikation og anvendelse af teknologi – behovsvurdering og intervention

- Deltagelse i natur- og kulturaktiviteter  

 

Bogens forfattere er ergoterapeut og ph.d. Hanne Kaae Kristensen og forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d. Hanne Pallesen.

 

Bogen er udgivet den 10. juni 2022.

De kliniske symptomer er afgørende, når patienter med migræne eller spændingshovedpine skal diagnosticeres. Symptomerne kan dog overlappe, når de to hovedpinetyper udvikler sig til kroniske tilstande. I et tværsnitsstudie har forskere derfor undersøgt om psykosomatiske parametre, som fx smertelokalisation, bevægelighed i øvre rygsøjle, livskvalitet og kinesiofobi, kan identificere forskelle mellem migræne og spændingshovedpine og forudsige frekvensen af hovedpine. Studiets resultater peger på, at funktionsnedsættelse i nakke kan forudsige hyppigheden af hovedpine blandt patienter med kronisk migræne og kronisk spændingshovedpine.

I maj 2020 udkom en estimeret opgørelse af den globale størrelse af tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Fire forskere står bag undersøgelsen, hvor de i alt inddrog 24 studier med rundt regnet 600.000 deltagere. I deres undersøgelse fandt de, at den samlede størrelse af tryksår hos personer med en rygmarvsskade er 32,36 %, dvs. cirka 1 ud af 3 personer. Det har vist sig i en subundersøgelse, at den største hyppighed af tryksår ses i Afrika. Forskerne bag artiklen konkluderer med resultaterne, at politiske beslutningstagere bør skabe effektive forebyggende strategier for at mindske den generelle byrde af tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Samtidig skal sådanne strategier være med til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser. Der vil dog fortsat være behov for mere forskning på området for at identificere de faktorer, der er forbundet til udviklingen af tryksår hos gruppen af personer med en rygmarvsskade. I Danmark har vi taget første skridt med en national tryksårsalliance.

For at leve op til ambitionen om at gøre den nyeste højtkvalificerede faglige viden let tilgængelig for dygtige sundhedsprofessionelle, har ViC også sin egen LinkedIn-profil.

Pårørendesamarbejde – rette hjælp til rette tid på rette sted, tværfagligt kursus, 3. oktober 2022 på Hammel Neurocenter
For alle fagprofessionelle inden for neurorehabilitering i alle faser af borgerens forløb. Formålet med kurset er at øge dine muligheder for at skabe og opretholde et konstruktivt og professionelt samarbejde med pårørende. Herunder at kunne håndtere komplicerede pårørendesituationer. Underviser er psykolog og udviklingskonsulent, bl.a. i pårørendearbejdet på Hammel Neurocenter. Kurset kan også rekvireres til egen kontekst.

 

På dette kursus bliver du introduceret til compassionfokuseret terapi (CFT), grundmodellerne i CFT og du får konkrete redskaber og færdigheder til at bruge CFT i din daglige praksis i forhold til hjerneskaderamte med kognitive vanskeligheder. Kurset tilrettelægges så der skabes god overførbarhed fra teori til praksis og er designet til alle faggrupper og alle faser af borgerens forløb.

 

1-dagskursus, som tager afsæt i den nyeste teoretiske og empiriske viden om funktionelle lidelser, herunder udredning og behandling samt differentialdiagnostiske udfordringer. Kurset gennemgår den teoretiske baggrund og de nye diagnostiske kriterier for funktionelle lidelser fra Sundhedsstyrelsen, de nyeste videnskabelige resultater og den praktiske udredning og behandling i klinikken. Kurset omhandler desuden de særlige problemstillinger, der kan opstå i krydsfeltet mellem funktionelle og strukturelle lidelser hos bl.a. neurologiske patienter, fx. funktionelle kramper.

 

Kurset har til formål at deltagerne opnår detaljeret viden om cerebro-vaskulære sygdomme med henblik på at sætte sig i stand til at forstå og redegøre for årsager og konsekvenser, udredning og behandling af disse tilstande f.eks. i forbindelse med læsning af hospitalsjournaler og deltagelse i patientkonferencer. På kurset gennemgås det cerebrovaskulære systems anatomi, fysiologi, og patologi. Der vil herunder være fokus på symptomatologi og differentialdiagnoser samt den lægelige udredning og behandling ved apopleksi, traumatiske intrakranielle blødninger, og vaskulær demens.   

 

Kurset vil gennemgå det neurale grundlag for synsprocesser fra øjet og til frontallapperne. Hovedvægten vil ligge på den neuro- og kognitionspsykologiske beskrivelse af de synsprocesser, som tænkes skadet ved genkendelses- (agnosierne) og visuospatiale forstyrrelser. Der vil være inddragelse af nyere fund fra forskning inden for visuel perception. Resultater fra billeddannelsesstudier og studier af enkeltpersoner med hjerneskade vil blive præsenteret og diskuteret. Nogle af de metodiske udfordringer, der knytter sig til fortolkning af data fra enkeltpersoner, vil blive berørt. Underviseren bestræber sig på at sikre at der bliver formidlet viden med høj klinisk relevans.