Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Partnerskabsmøde om videre samarbejde

 

Tid: Torsdag den 21. april 2022 i tidsrummet 9.00 til 15.30

Sted: AquaGlobe, Døjsøvej 1 i Skanderborg.

Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding sker ved at acceptere den kalenderinvitation, der er udsendt eller vigtigere på Plan2learn. Husk at oplyse, hvis der skal tages særlige hensyn til den mad du skal have.

Som du ser i det foreløbige program, skal vi samle op på læringer, vi skal drøfte, hvordan vi ønsker, at der skal arbejdes med klimatilpasning fremadrettet hos os og vi holder en projektcafé, hvor kreativiteten forventeligt bliver stor.

På gensyn på AquaGlobe.

 

Workshop: Klimaplanlægning - Fremtidens Byer

Tid:  Mandag den 25. april 2022 kl. 09.00 – 16.30

Sted: Naturkraft (Naturparken 10, 6950 Ringkøbing)

Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

En workshop for udvalgsformænd og -medlemmer med ansvar for klimatilpasning og/eller klimaforebyggelse og deres tilhørende fagansvarlige chefer/direktører.

Region Midtjylland, DK2020 Midtjylland, Coast to Coast Climate Challenge og Teknologi­rådet inviterer til en tidsrejse med fokus på strategisk planlægning, klimatilpasning og - forebyggelse i udviklingen af danske byer.

Læs invitationen her.

Læs programmet her.

Tilmelding herBemærk, at du skal være politiker og at du skal have en ledende embedsmand med.

Frist for tilmelding er fredag den 8. april 2022

 
 

Workshop om eksport af danske regnvandsløsninger

 
Tid: 25. maj i tidsrummet 9.00 - 15.30
 
Sted: Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg
 
Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig
 
Coast to Coast Climate Challenge inviterer til workshop om eksport af danske regnvandsløsninger. Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder øger behovet for at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster afløbssystemerne. Den danske vandsektor har en ambition om at være verdensførende inden for leverancen af intelligente, effektive og bæredygtige vandløsninger. Skal dette mål nås, skal eksporten i branchen øges.
 
På workshoppen vil du blandt andet kunne høre om arbejdet med Vandvisionen 2025, muligheder for EU-støtte og samarbejder, vejledning til virksomheder om eksport til relevante markeder samt få muligheden for at høre om danske vandløsninger.
 
Nærmere information om tilmelding og program kommer inden længe, men sæt kryds i kalenderen.
 
 
 

Temadag om store vandoplande

Tid: 25. maj 2022 i tidsrummet 9.00 - 15.30
 
Sted: Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg
 
Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig
 
C2C CC afholder en temadag, hvor vi samler op på erfaringerne vi har skabt gennem C2C CC omkring klimatilpasning af store vandoplande. Emnerne dækker lige fra, hvordan man forvalter projekter i et felt mellem politikere og borgere til, hvordan man udvikler og projekterer løsninger i samarbejde med borgere og andre interessenter under hensyntagen til især landskab og natur. Der samles op på de erfaringer vi har gjort os med de forskellige beregningsværktøjer, der har været anvendt i arbejdet med Klimatilpasning, herunder VASP, SCALGO Live, MIKE og 3Di. Varsling er et andet vigtigt emne i arbejdet med oplande. Her kommer WSP, Envidan og DMI og fortæller om deres arbejde med varslingssystemer og hvordan de tænkes udviklet på længere sigte. Undervejs bliver alle deltagere involveret i drøftelser om de erfaringer der er gjort og kan komme med gode ideer til arbejdet med oplande.
 
Det bliver en spændende dag, hvor alle er velkomne til at deltage. Der vil blive fulgt op på temadagen bl.a. ved at skrive de guldkorn der fremkommer ind i skriv med samlede anbefalinger til arbejdet med oplande.   
 
 

Sæt et par krydser mere i kalenderen

Teknisk tur i forlængelse af IWA
Coast to Coast Climate Challenge og VIA University College inviterer C2C CC-partnerskabet, DNNK-medlemmer og medlemmer fra COST-netværket på en teknisk tur rundt i Danmark, hvor vi skal se på klimatilpasningsløsninger.
 
Turen går blandt andet forbi Klimabyen i Middelfart, sØnæs i Viborg, LeMur og Klimatorium i Lemvig samt Krylen Ringkøbing og Årslev Engsø i Brabrand, hvor vi vil komme på rundvisninger og se, hvordan man de enkelte steder har valgt at håndtere de udfordringer, man har for det gældende område. Foruden dette, kan du også se frem til at smage Limfjordsøsters og smage på lokal mad.
 
Vi starter vores tur den 16. september kl. 8.00 med afgang fra Bella Center Copenhagen og ender vores tur i Aarhus den 17. september omkring kl. 16.30.
 
Invitation og yderligere information kommer inden længe.      
Afslutningskonferencen for C2C CC
Fem års arbejde er ved at være ved vejs ende. Coast to Coast Climate Challenge-projektet ser sin slutning, og den i forbindelse inviterer vi til afslutningskonferencen for projektet den 19. og 20. september 2022 i Aarhus. Afslutningskonferencen vil blive afholdt sammen med COST-netværket, og vi får dermed mulighed for at samle en masse interessenter inden for klimatilpasningsområdet.   Kristian Ring-Hansen Holt vil føre os igennem førstedagen, hvor vi skal snakke C2C CC-projekter, resultater, AFTER Life, høre om Aarhus Universitets analyse af partnerskaber og meget andet.
 
Dertil vil der i forbindelse med konferencen være en markedsplads, hvor udstillere har mulighed for at have en stand og udstille deres projekt, løsning, produkt m.m. Har du lyst til at have en stand, vil du i forbindelse med tilmeldingen til konferencen også tilmelde kunne tilmelde en stand. Om aftenen den 19. september, vil der være netværksmiddag.
 
Invitation og yderligere information kommer inden længe.
 
 
 

Tilmelding til IWA er åben

Det er billigere at tilmelde sig nu. Så hvis du skal med, vil jeg anbefale at se nærmere på mulighederne her.
 
International Water Association Conference bliver afholdt i Bella Center i København i perioden 11. til 15. september 2022.