Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 
C2C CC gennemføres i tre faser. De første to faser er afsluttet og evalueringen skal afleveres senest den 31. marts 2021. Vi er ved at lægge sidste hånd på regnskaberne, men den tekniske del er færdigbeskrevet. Den tekniske del af evalueringen er lagt på hjemmesiden her (229 sider).
 
I oktober 2020 indsendte vi beskrivelsen af fase 3, som vi gerne ville gennemføre den i partnerskabet. Den kom forleden tilbage godkendt af EU. Det er sket uden ændringer. Også den er tilgængelig fra hjemmesiden, her (delt i 2 dokumenter på 452 + 30 sider).
 
Begge store dokumenter er blevet til med gode bidrag fra hele partnerskabet. Tak for det.
 
 

Invitationer

Dato:
24. marts 2021, kl. 14.00 - 16.00

Pris:
Gratis men tilmelding er nødvendig

Tilmelding:
Send en mail til Visit@AquaGlobe.dk. Du modtager et link forud for mødet.

 

"Hvordan håndterer vi regnvand og overfladevand i centerbyerne, hvor byfortætning og øgede regnmængder er en uundgåelig del af nutids- og fremtidsbilledet?"

Det er spørgsmålet, som er på tapetet, når Skanderborg Forsyning sammen med Byggros, VandCenterSyd, VIA University College, Teknologisk Institut, Aarsleff, Byblomst inviterer til webinar.

 

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.skanderborgforsyning.dk/media/2548/invitation-til-online-teamdag-rensning-af-overfladevand-24-marts.pdf

 
 
Dato:
25. marts 2021, kl. 13.00 - 14.00
 
Pris:
Gratis webinar, men tilmelding er nødvendig
 
Tilmelding: 
Det er muligt at tilmelde sig webinaret via dette link.
Program og mødelink sendes til de tilmeldte dagen før mødet.
 
60 minutter om Horizon Europe
The Next EU Research & Innovation
 
Kalder alle midtjyske kommuner og Region Midtjylland: Kan I afsætte 60 minutter til at høre om mulighederne i Horizon Europe, EU's nye rammeprogram for forskning og innovation?

Så vær med den 25. marts fra 13.00 til 14.00, når CDEU's konsulenter Lina Christinsen og Rikke Edsjö inviterer til webinar og dykker ned i de dele af Horizon Europe-programmet, hvor der er mulighed for, at I som kommuner og region kan deltage.

Eventet er både for erfarne EU-ansøgere og helt nye, og I vil undervejs både blive klogere på Horizon, lære nærmere om projekttyper og få en gennemgang af, hvordan man læser en konkret indkaldelse. Dermed vil I også være klar, når de nye arbejdsprogrammer offentliggøres til april.
 
Ved spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os på info@centraldenmark.eu.
 
 
 
Dato:
15. april 2021, kl. 8.30 - 14.00
 
 
 
Sæt X i kalenderen
Partnerskabsmøde i C2C CC
 
 
Vi afholder et virtuelt partnerskabsmøde torsdag den 15. april 2021. Den første del af mødet afholdes sammen med DK2020 projektet, idet vi skal tale om mulighederne for at koordinere strategiarbejdet i DK2020 og C2C CC i stedet for at arbejde med to forskellige strategier. Det bliver altså her vi skal tale om at samtænke forebyggelse af klimaforandringer med tilpasning til det nye klima.
 
Sekretariatet arbejder stadig på programmet og kan derfor ikke præsentere det endnu.
 
Vi kan yderligere oplyse, at vi planlægger et fysisk partnerskabsmøde over 2 dage - det første i rigtig lang tid - sidst i august. Der skal vi blandt meget andet rundt og se projekterne i den østlige del af Midtjylland.
 
 

Ny litteratur

Forvaltning af klimatilpasning i Danmark - Teknologirådet
 
Teknologirådet har for Danske Regioner nedsat en uafhængig ekspertgruppe, der har arbejdet med at samle erfaringer og anbefalinger til arbejde med klimatilpasnig i Danmark.
 
Læs rapporten: "Klimatilpasning for fremtiden Udfordringer, dilemmaer og løsningsveje". Fonden Teknologirådet, marts 2021.
 
 
Bidragsmodeller ved klimatilpasning – lovgivningsmæssige rammer
 
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, har vurderet bidragemodeller i forbindelse med vandløbs- og kystprojekter. Dermed belyser rapporten, hvem der skal være med til at betale for klimatilpasningsløsninger samtidigt med, at rapporten giver et overblik over lovgivningen. Rapporten er finansieret af Region Hovedstaden.
 
Læs rapporten: "Bidragsmodeller ved klimatilpasning – lovgivningsmæssige rammer", Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
 
 
 

Vil du bringe nogle nyheder?

Så er du meget velkommen. 
 
Send din nyhed og gerne en lille teaser tekst til coast.to.coast@ru.rm.dk. Så bringer vi nyheden i det kommende nyhedsbrev, hvis sekretariatet finder den relevant for vores læsere.