Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Boligejere får gode råd om klimatillpasning

Klimaforandringer betyder mere nedbør og større risiko for oversvømmelser. Den udfordring tager kommuner, regioner og stat livtag med i en række projekter, men boligejere kan også selv gøre meget for at undgå ødelagte kældre. Det budskab er Viborg Kommune, Region Midtjylland og Teknologisk Institut gået sammen om at udbrede med en ny animationsfilm.
 
Læs den fulde pressemeddelelse.
Klik på billedet, og du ser filmen med danske undertekster
 
 

Mange meninger om Gudenåen

C12 Gudenåprojektet går i denne tid ind i en afgørende fase. Der arbejdes både med færdiggørelse af vandløbsmodellen for Danmarks længste vandløb og samtidig med at inddrage de mange interesser langs åen, så vi sammen med dem kigger ind i fremtidens klimaforandringer.
 
Af Peter Sig Kristensen, Skanderborg Forsyning
De mange interesser, og meninger, var til stede, da projektet sammen med kommunernes helhedsplan i slutningen af oktober og starten af november inviterede til fire virtuelle workshops. Vi var inspireret af tilgangen fra Connective Negotiation, som C2C CC og Klimatorium afholdt kursus i tidligere på året. På hver workshop mødte mellem 30 og 45 deltagere frem på skærmene rundt omkring, og vi kortlagde med deres aktive bidrag både individuelle og fælles interesser. Fremtidsperspektiver var der også god plads til.
 
Efter de fire workshops sidder vi i projektet tilbage med 12 kort over Gudenåen, som viser os de forskellige interesser. Tre forskellige kort for hver af de fire strækninger langs Gudenåen. Det er strækninger med hver deres karakteristika: den mindre åen med det store fald længst opstrøms, søerne og den større å med lille fald midtpå, og til slut floden mod fjorden længst nedstrøms. De mange kort giver os som projekt et godt rygstød til det videre arbejde i projektet, før de syv Gudenå-kommuner de kommende år skal sætte små og store projekter i værk, som kan håndtere Gudenåens vande både næste gang, åen går over sine bredder, og 50-100 år ude i fremtiden.
 
Skulle der være lyst til at få inspiration, fortæller vi gerne andre C2C CC projekter om vores erfaringer med både interessentinddragelse i en sammenhæng med både enigheder og uenigheder og det at gennemføre virtuelle workshops med høj grad af deltagelse.
Gudenå workshop
Interessekort over del af Gudenåen
 
 
 
Klimatoriums logo
 

Klimatorium tages i brug, og det markeres

Den 9. december 2020 markeres ibrugtagningen af den smukke bygning på Havnen i Lemvig.
 
Det bliver desværre ikke med det helt store fysiske fremmøde. Det har Covid-19 sat en stopper for. Klimatorium har derfor inviteret dig til dette event på LinkedIn, hvor du kan følge begivenhederne virtuelt.
Programmet starter kl 11, og talerne bliver Lemvig Kommunes borgmester, Erik Flyvholm, Lemvig Vands formand, Steffen Damsgaard, Formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, Klimatorium-foreningens formand, Jørgen Nørby og Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Klimatorium og Lemvig Vand.
 
Der vil ligeledes være mulighed for at f'ølge begivenhederne fra Klimatoriums hjemmeside.
 
Den nye bebyggelse set fra vandet
 
 
 

Kystplanlægger – et nyt digitalt planlægningsværktøj

I mandags, den 30. nevember 2020, offentliggjorde Kystdirektoratet en ny national kortlægning af risikoen for oversvømmelse og erosion langs de danske kyster. 
 
Værktøjet hedder "Kystplanlægger" og er praktisk anvendeligt især for kommunerne. Værktøjet giver et data-baseret grundlag for kommunernes planlægning af udvikling i kystområderne og kan være med til at begrænse skader og tab fra oversvømmelse og erosion i fremtiden. 
 
Tilgå værktøjet på www.kystplanlægger.dk og læse mere.
 
Logo Kystplanlægger
 
 

Kontaktoplysninger C2C CC sekretariatet

 
Følg os på LinkedIn