Se nyhedsbrevet i browser
 
Fagbibliotek
 
 Fagbibliotekets Nyhedsbrev
oktober 2023

Nyt fra Biblioteksudvalget

Biblioteksudvalget afholdt sit halvårlige møde 28/9-23.

To vigtige ting fra Biblioteksudvalget

For at vise økonomisk ansvarlighed og grundet fald i anvendelsen har Det Regionale Biblioteksudvalg besluttet ikke at forny Ovidpakken som indeholder databaserne Embase og PsycINFO. Det betyder at der for 2024 ikke vil være adgang til en række tidsskrifter såsom “Anesthesia & Analgesia” og “Journal of Bone and Joint Surgery”, at adgangen til Embase kommer til at være gennem Embase.com, og at PsycINFO vil være gennem Ebsco interfacet, hvor vi på nuværende tidspunkt tilgår Cinahl databasen.
E-biblioteket bliver automatisk opdateret med de korrekte informationer og links ved årsskiftet.

Det kliniske beslutningsstøtteværktøj UpToDate udløber ved udgangen af 2024. Fordi beløbet overstiger udbudsgrænsen og fordi der er kommet alternativer til UpToDate, vil Region Midtjyllands kommende beslutnings- støtteværktøj blive sendt i udbud. De to kendte belutningsstøtteværktøjer er UpToDate og DynaMed.

Læs hele referatet fra sidste møde her

Har du alerts eller gemte søgninger i Embase eller PsycInfo?

Husk at overføre dine gemte søgninger og alerts fra Embase og PsycInfo til de nye søgeinterfaces for disse 2 databaser inden 31.12.2023.
Vi anbefaler, at du udprinter din søgehistorie for de søgninger som du ønsker at bruge fremadrettet, inden du går på juleferie.
Fra primo november vil der være adgang til Embase fra Embase.com.
Vi håber også at få adgang til PsycInfo fra Ebsco før det nuværende abonnement udløber (31.12.2023).
Adgang til begge bliver via E-bibliotek på Citrix skrivebordet.

Fagbiblioteket har fået ny hjemmeside

Fagbiblioteket har fået ny hjemmeside i HEMidt. Du finder os ved at klikke her.
 
Fagbibliotekets hjemmesider for de andre Regions-hospitaler, bliver opdateret til samme layout i nærmeste fremtid.
 

Henrik deltog i bibliometri-netværk i Göteborg

Som opstart på et nordisk netværk for bibliometrikere deltog Henrik på et kursus i Göteborg, hvor der var samlet folk fra både Danmark, Norge og Sverige. Foruden netværk og videndeling bød kurset specifikt på brug af statistikprogrammet R til brug ved bibliometriske analyser.

Vidste du at........

Alle ansatte i Region Midtjylland har adgang til referencehåndterings- programmet EndNote
EndNote er regionens tilbud til forskere og andre, som har brug for at holde styr på referencer, noter og henvisninger i tekstbehandling i deres daglige arbejde. 
Uanset om man benytter LibreOffice  eller Microsoft Word kan EndNote benyttes.
Læs mere om Endnote