Hvor en diabetesdiagnose i gamle dage var en dødsdom, er vi i Danmark i dag blandt de absolut bedste i verden til at behandle type 1-diabetes. Og vi kan med stor sikkerhed sige, at langt de fleste, der får sygdommen i dag, aldrig kommer til at opleve alvorlige senfølger til sygdommen.

Alligevel hænger vi fast i en retorik, som kan være med til at udløse diabetes-stress eller nedsætte livskvaliteten på grund af en overdreven bekymring for typiske senfølger som hjerteproblemer, nyresygdomme, øjenskader eller fodproblemer.

Vi har brug for en kulturændring, hvor vi vænner os fra at fremhæve worst-case-scenarier til i højere grad at fokusere på, at det i dag faktisk er muligt at leve et rigtig godt liv med diabetes.

Gevinsten vil kunne aflæses i øget livskvalitet blandt mennesker med diabetes samt en samfundsgevinst i form af et sundhedsvæsen, der baseres på mindre kontrol, mere frihed og individualiseret behandling – og dermed et større overskud til at hjælpe dem, der har det største behov.

På Folkemødet i år mødte jeg Amanda og Ditte, som begge lever med type 1-diabetes. Vi fik en snak om, hvordan de oplever at leve med diabetes som ung i dag, og hvor meget det har ændret sig bare inden for én generation.

Amanda og Ditte understreger det, jeg også kan opleve. At selvom vi siden opdagelsen af insulin har revolutioneret måden at behandle type 1-diabetes på, så kan de unge stadig opleve (dele af) et sundhedsvæsen, som sidder fast i en forældet måde at tale om diabetes på.

Vi skylder ikke mindst de unge at skubbe på den kulturændring, som jeg heldigvis oplever stor opbakning til - og som allerede er i gang.

Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetes Center Aarhus

Anne Hvarregaard Mose er udviklingsansvarlig psykolog i Steno Diabetes Center Aarhus. Hun er også vendelbo med aner tilbage fra den "Den store sandflugt". Måske det netop er disse aner, der har betydet, at Anne aldrig har brugt sætningen "det HAR vi prøvet" som argument for ikke at forsøge?

Daniel Ibsen vil gerne udvikle et værktøj, der kan måle, hvad en person har spist inden for de sidste par måneder ved hjælp af blod- eller urinprøver. Det kan potentielt revolutionere kostforskningen og give bedre kostbehandling til personer med type 2-diabetes. I sidste ende kan det føre til færre komplikationer og et bedre liv med diabetes.