Se nyhedsbrevet i browser
 
Fagbibliotek
 
 Fagbibliotekets Nyhedsbrev
Marts 2023

Nyt om regionale licenser 2023

Det Regionale Biblioteksudvalg har besluttet at bibeholde den nuværende adgang til licenser for 2023. Du bør derfor ikke opleve ændringer i din adgang i år.  
Licenser til tidsskrifter og databaser, som Region Midtjylland har adgang til, forhandles af det Kongelige Biblioteks nationale licenskonsortium. Dette sker for at danske uddannelses- og forskningsinstitutioner har størst mulig vægt i forhandlingssituationen. 
4-årig aftale med Springer
Springer tidsskrifter inkluderer blandt andet: "Intensive Care Medicine", "Diabetologia" og "European Radiology". Der er indgået en kontrakt med forlaget Springer for 2023-2026.  

Der er fuld læseadgang til Springer Compact, som består af ”Springer e-journals”, Academic titlerne, ADIS tidsskriftspakke og Palgrave tidsskrifter.

Derudover er der sikret gratis Open Access publicering for ansatte i hybride Springer Compact tidsskrifter med umiddelbar Open Access (OA) til forlagsversionen med en Creative Commons-licens.

Der er et nationalt loft på årligt antal publicerede OA artikler, der er fastlagt på det nuværende publiceringsniveau.  

Du vil kunne læse mere om aftalen og hvilke tidsskrifter, der gratis kan publiceres i her: Springer Compact  
Listen med tidsskrifter kan dags dato dog endnu ikke findes, da informationerne hos Springer ikke er opdateret. De burde blive tilgængeligt snarest.

PURE - Quick Guide

AU har lavet en ny "Quick Guide" til PURE:

 
Denne guide hjælper dig i gang og har til formål at give dig et overblik over, hvad du skal og kan i Pure. Det er ikke nødvendigt udnytte alt det Pure kan for at udstille dit arbejde som forsker på en pæn og præsentabel måde. Du finder her de mest anvendte funktioner og henvises til de vigtigste vejledninger.

Brug 9 minutter og læs denne guide igennem fra ende til anden. Det giver dig et hurtig overblik, der senere kan spare dig for både tid og frustration.

Open access til tidsskrifterne "Nordic Journal of Nursing Research" og "EP Europace"

 
Der er nu open access til:
 
 
Der er nu open access til:
  

Påskeferie i Fagbiblioteket

Fagbiblioteket holder lukket i ugen op til Påske.
(Mandag d. 3. april - mandag d. 10. april).
 
Vi ønsker alle en rigtig god Påske.

UpToDate webinar for ansatte i RM

 
Tirsdag d. 16. maj kl 15.
 
What's new in UpToDate?
In this 30-minute webinar you'll learn how to access and get the most out of the new features at Region Midtjylland Denmark. You'll hear utilization examples from other clinicians and learn what's new in UpToDate.
Presenter: Tuomas Laaksolinna, Senior Customer Success Specialist, Wolters Kluwer.
Join the session: https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/uptodate/resources/live-online-learning?commid=577328