|
NYHEDSbrev | Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
|
Uge 22 - 2021
|
|
|
|
|
|
|
|
Kompetencemodel hjalp Opvågningen til skarpere identitet
|
|
|
Et fælles fagligt ståsted og bedre forståelse for egne og kollegernes opgaver og kompetencer. Det er resultatet, efter at Opvågningen det seneste år har arbejdet med at omsætte HE Midts kompetenceprofiler til en fælles lokal forståelse.
- Nogle gange møder vi en fordom om, at "Opvågningen, det er sådan et sted, hvor patienterne bare skal vågne op og have et glas saftevand" – og det billede kan vi ikke genkende. Vi har hele tiden vidst, at vores opgaver var meget andet og mere end det, men med vores nye kompetencemodel har vi for alvor fået en fælles forståelse af og et sprog for, hvad det er, vi kan og gør, fortæller afdelingssygeplejerske Sanne Skovgaard Knudsen.
Konkret har Opvågningen sat kompetence-arbejdet på dagsordenen ved møder, hvor medarbejderne er blevet bedt om at give deres bud på opvågningssygeplejerskernes DNA, den gode opvågning og godt samarbejde. Den efterfølgende bearbejdning har blandt andet resulteret i en model med stikord og overblik over Opvågningens kerneopgaver og kompetencer.
Samtidig har arbejdet gjort afsnittets høje faglighed tydelig for både medarbejdere og leder, vurderer Sanne Skovgaard Knudsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stillerum på hospitalet giver ro til tankerne i en svær tid
|
|
Torsdag formiddag indviede biskop Henrik Stubkjær RH Viborgs nye stillerum. Det 30 kvadratmeter store stillerum skal fungere som frirum for patienter og pårørende, som gennemgår en svær periode.
I mange år har der været planer og tanker om at oprette et stillerum på RH Viborg. Torsdag formiddag blev hospitalets længe ventede stillerum så indviet, hvilket især skal gavne patienter og pårørende.
Har man som patient lige modtaget besked om alvorlig sygdom, eller har man som pårørende et nært familiemedlem, der er indlagt, har man nu mulighed for at søge hen i rolige omgivelser i stillerummet, hvor der er tid til at forlige sig med det, der er sket.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny chefsygeplejerske til Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fælles arbejdsplads for fire generationer
|
|
Poul-Erik Hebsgaard har netop fejret 40 års jubilæum på RH Viborg. Igennem årene har han haft forskellige stillinger lige fra portør til undervagtmester, souschef, kontorassistent og koordinator.
At valget faldt på hospitalet, da Poul-Erik Hebsgaard som 19 årig skulle vælge, hvilken bane arbejdslivet skulle begynde i, har han ikke fra fremmede. Poul-Eriks morfar, far, hustru og to sønner har også alle arbejdet på hospitalet.
|
|
|
Hospitalets "slotsforvalter" begyndte som sygeplejeelev
|
|
Uffe Bräuner Madsen kender HE Midts matrikler bedre end de fleste. For 40 år siden begyndte han som sygeplejeelev på hospitalet i Viborg, hvor han i dag fungerer som arealforvalter for hospitalsenhedens matrikler i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive – eller slotsforvalter, som kollegerne spøgefuldt kalder ham.
Igennem årene har Uffe været blandt andet menig sygeplejerske, afdelingssygeplejerske, hotelchef og projektleder på hospitalet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Donation sikrer renovering af historisk Silkeborg-bygning
|
|
Jyske Banks Almennyttige Fond kunne forleden formelt overrække en donation på én million kroner til regionsrådsformand Anders Kühnau og hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen. Pengene er øremærket til den udvendige renovering af det bevaringsværdige Anton Rosens Kapel ved RH Silkeborg.
Det er Genrejsningskomiteen for Historiske Mindesmærker i Silkeborg, der har taget initiativ til renoveringen og i samarbejde med HE Midt søgt midler til arbejdet.
|
|
|
Fertilitetsklinikken fejrede sig selv og sine børn
|
|
Mange børn og deres forældre benyttede anledningen til at kigge forbi Fertilitetsklinikken i Skive, da klinikken for nylig holdt åbent hus i forbindelse med sin 25-års fødselsdag.
Her stod klinikkens medarbejdere klar til at tage imod og vise omkring i klinikken – og det blev til flere bevægede gensyn. På HE Midts intranet kan du se billeder fra dagen og finde link til TV MidtVests rørende indslag fra dagen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
HE Midt er klar til årets løbesæson
|
|
Så kan du godt finde løbeskoene frem. Tilmeldingen til årets første store "HE Midt-løb" er netop startet, og lørdag den 20. august skydes 12-timersløbet i Viborg i gang.
Løbet er det første af i alt 4 store løb, hvor HE Midt traditionelt stiller med hold. Den 24. august følger Almindsø Stafetten, 8. september løbes der til ved Frijsenborgløbet, og den 10. september rundes sæsonen af med Skive-løbet.
|
|
|
Afprøvning af skulder-café i Silkeborg
|
|
Skulder-Café på RH Silkeborg samler flere behandlingsindsatser til borgere med skulderproblemer for at give dem bedre koordinerede behandlingsforløb.
Skulderproblemer er hyppige i den generelle befolkning og især hos medarbejdere i skulderbelastende erhverv. Behandlingen kræver ofte gentagne besøg hos flere sundhedsfaglige behandlere, hvilket fører til delvise og ofte ukoordinerede udrednings- og behandlingsforløb.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
HE Midt spørger patienterne: Hvad er vigtigt for dig?
|
|
9. juni er international "Hvad er vigtigt for dig?-dag". På HE Midt benytter flere afdelinger dagen til at sætte ekstra fokus på patienter og pårørendes ønsker og behov.
Den internationale kampagne har til formål at sætte fokus på sundhedsvæsenets møde med patienterne som hele mennesker og ikke blot som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat. Og tanken er, at det helt enkle spørgsmål, "hvad er vigtigt for dig", kan åbne for en dybere snak om, hvad vores patienter og pårørende har brug for.
På HE Midt har afdelinger og centret tidligere år markeret dagen på forskellig vis, og også i år håber hospitalsledelsen, at mange vil markere dagen og benytte anledningen til en god dialog med patienter og pårørende.
|
|
|
|
|
|
|
NYHEDSbrevet udgives af Hospitalsenhed Midt | Ansvarshavende redaktør:Cecilia Honores Møller
Redaktion (tekst og layout): Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Jungberg Pedersen og Rikke Dueholm
Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Agata Lenczewska-Madsen
|
|
|
|
|
|
|