Se nyhedsbrevet i browser
 
Fagbibliotek
 
 Nyhedsbrev juni 2022
 

Nyt fra Det Regionale Biblioteksudvalg

Det Regionale Biblioteksudvalg forventer at gå videre med samme licenspakke i 2023 som i 2022.
I år er der hårde forhandlinger med forlaget Springer, hvilket kan betyde, at der ikke opnås en aftale. Håbet er dog en aftale med mulighed for Open Access publicering.

Bibliometrisk Forskerprofil

Har du i forbindelse med en lektorvurdering, større fondsansøgning eller lignende brug for at vise din forskerprofils vinkel og tyngde?
Så kan du få udarbejdet din bibliometriske forskerprofil, som kombinerer publikationstal og H-index med illustrative kort over f.eks. forfattersamarbejde.
Se mere på bibliometrisk forskerprofil eller kontakt Fagbiblioteket.

Vidste du at ...

Du kan høre medicinske tidsskrifter som podcasts
Ugeskrift for Læger samt flere anerkendte udenlandske videnskabelige medicinske tidsskrifter har podcasts med indhold fra seneste issue.

Annals of Internal Medicine
BMJ
JAMA Editors' Summary
NEJM
Ugeskriftet

Biblioteket har nu fået fast lokale på RH Gødstrup

I forbindelse med at det nye hospital i Gødstrup er taget i brug, er bibliotekar Jane Kjemtrup Andersen nu fast tilknyttet i NIDO bygningen i lokale L108.  
Det betyder, at alle ansatte på RHG, der har brug for sparring eller hjælp til konkrete litteratursøgninger, demonstration af referencehåndteringspro- grammet EndNote, guidning til fuldtekst af videnskabelige artikler, eller noget helt fjerde, kan komme forbi NIDO hver onsdag.  
I biblioteksrummet er der udover bibliotekarbordet flere arbejdsstationer og et mødebord, så tag gerne en computer med.  
Det er altid muligt at booke aftaler med bibliotekaren, både på onsdage og til virtuelle møder andre hverdage.
 
Bibliotekar Louise Stenholt kan træffes i Randers om torsdagen
Bibliotekar Jane K. Andersen kan træffes i Gødstrup om onsdagen
Bibliotekar Karin Velbæk kan træffes i Horsens om tirsdagen
Læs om adgang til e-tidsskrifter, e-bøger og databaser
 
 

Vi ønsker alle en rigtig god sommer

Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Foto: Agata Lenczewska-Madsen

Fagbiblioteket holder åbent hele sommeren.
Vi holder ferie på skift, så vi er klar til at betjene dig.
Uge 27-32 er vi fysisk på Fagbiblioteket i Viborg og vender tilbage til Gødstrup, Horsens og Randers i midten af august.

Fagbibliotekets Nyhedsbrev. nr 3.
Dette nyhedsbrev har en planlagt frekvens på 3-4 gange om året. Formålet med nyhedsbrevet er at udbrede vigtige nyheder om de regionale licenser samt undervisningstilbud og andre services fra Fagbiblioteket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og del gerne med dine kollegaer.

Har I feedback eller forslag til indhold hører vi meget gerne fra jer på mail fagbibliotek@midt.rm.dk