Læs seneste nyt om PRO fra AmbuFlex
 
Kære Læser
I denne udgave kan du bl.a. læse om en ny PRO-løsning til screening af ældre kræftpatienter. Løsningen giver bedre mulighed for at tilbyde den optimale behandling til den enkelte patient.
Deruodver er vi glade for at fortælle, at AmbuFlex er blevet et selvstændigt center, og at vores IT-system efter knap 3 års intensivt arbejde nu er CE-mærket. 
 
God læselyst!

Patientrapporterede oplysninger giver nye muligheder for screening af ældre kræftpatienter

På Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest har de gennem et halvt år anvendt patientrapporterede oplysninger (PRO) til at screene ældre patienter med kræft.
Det giver indsigt i patientens funktionsniveau og helbredsstatus og i sidste ende bedre mulighed for at tilbyde den optimale behandling til den enkelte patient.
Læs mere om afdelingens erfaringer
 

Nyt selvstændigt Center for Patientrapporterede Oplysninger i Region Midtjylland

AmbuFlex bliver samlingspunktet for regionens PRO-aktiviteter.
Her får du bl.a. hjælp, hvis din afdeling ønsker en ny PRO-løsning, eller I mangler sparring omkring PRO og patientkommunikation.
Læs mere om det nye center
 

AmbuFlex er nu CE-mærket

Efter knap 3 års intensivt arbejde har AmbuFlex' IT-system nu opnået CE-mærket. Det har resulteret i nye initiativer og arbejdsgange, der alt sammen tjener samme formål – at sikkerheden er i top for både patienter og sundhedsfaglige.
Læs mere om CE-mærkningen
 

Forskere fra AmbuFlex er med i den internationale PRO-superliga

Patientrapporterede oplysninger (PRO) kan medvirke til, at patienter bliver inddraget i deres egen behandling, og at deres opfølgning styres af behov frem for faste intervaller. Det har verden fået øjnene op for. Nu skal erfaringerne samles, og her bidrager forskere fra AmbuFlex, Hospitalsenheden Vest.
Læs mere om det nystiftede PRO-konsortium
 

Vokseværk i AmbuFlex

I 2021 har vi allerede budt velkommen til de første to AmbuFlex babyer, og endnu flere er på vej. På samme tid vokser efterspørgslen på PRO-løsninger.
Heldigvis er der forstærkning på vej, og vi glæder os til at præsentere jer for vores nye kolleger efter sommerferien. 
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet